Sellpy sparer vand og CO2

*Sponsoreret*

Produktion af nye ting koster meget vand og CO2. Specielt i tøjproduktionen bruger man meget vand – og der bliver lavet rigtig meget tøj. Det prøver Sellpy at lave om på.

Hvis vi skal passe bedre på vores Jord, så skal vi tænke over sådan noget. Produktion af nyt tøj koster mange ressourcer. Og de fleste af os har rigeligt med tøj. Prøv bare at kigge ind i dit klædeskab og overvej, hvor meget af dit tøj du faktisk bruger.

Vi behøver ikke at stoppe helt med at skifte ud i vores klædeskabe. Det kan være okay med noget nyt en gang imellem. Eller noget, der er nyt for dig. For hvis du køber brugt tøj, så er du med til at spare vand og CO2. Det er her, Sellpy kommer ind i billedet.

Køb brugt tøj

Hos Sellpy sælger de tøj og ting. Det hele er brugt i større eller mindre grad og kommer fra helt almindelige mennesker. Du kan sende dine ting ind, og så klarer de salget for dig.

Hvis du køber og/eller sælger via dem, bidrager du til den cirkulære livsstil. Du hjælper med at spare vand og CO2. Faktisk har de sparet rigtig meget af begge. I skrivende stund er deres tal 36.115 mio. liter vand og 94.891 tons CO2 sparet – og det stiger hele tiden!

sellpy vand og co2

De har selvfølgelig ikke helt selv sparet alt det. Det er sket i fællesskab med dem, der har solgt, og dem, der har købt. Og det er sådan, vi skal tænke. Vi skal alle hjælpe til og bidrage. Og tænkt engang, at du kan mindske dit aftryk og bidrage til mere bæredygtighed ved at shoppe!

Min erfaring med Sellpy

Jeg har testet Sellpy som sælger for dig. Hvis du overvejer at sælge ud af dine ting, så kan du læse om mine erfaringer her.

Du sælger ved at bestille en pose. Den koster 15 kr. og bliver sendt med posten hjem til dig sammen med en portolabel. Da jeg bestilte min pose, havde de et tilbud, hvor man kunne få den første pose gratis. Det var nemt at bestille den her.

Efter to dage fik jeg besked om, at posen var på vej, og efter en uges tid kom den. Samme dag fik jeg også en mail om, at jeg nu kunne pakke posen. Man behøver ikke at stresse over at få den pakket, for man har tre måneder til det.

Når de modtager tingene hos Sellpy, kigger de dem igennem. De sælger ikke hvad som helst. Det skal være af en vis kvalitet, og det skal være mere end 35 kr. værd. Det er deres bedømmelse, så jeg fik sorteret nogle ting fra. Man kan godt bede dem om en ny vurdering, men det valgte jeg ikke at gøre. Jeg lod bare tingene blive afleveret til velgørenhed.

Efterhånden som de får gennemgået og fotograferet tingene, bliver de sat til salg. Der kommer en mail for hver ting, så man kan gå ind og ændre i prisen eller andet. Og så er det bare om at vente på, at der kommer en mail, der fortæller, at en vare er blevet solgt.

De tager en andel af prisen og et annoncegebyr. Så du får ikke selv hele salgsprisen udbetalt. Du skal til gengæld heller ikke selv lave alt arbejdet med at få tingene solgt.

Mit indtryk

Mit indtryk er, at det er relativt nemt at bruge som sælger. Du skal pakke en pose, og så kommer du til at modtage en masse mails. Du skal også godkende hver enkelt annonce. Men det er nemmere end at skulle sælge helt selv, og du skal ikke have tingene liggende. At det er nemmere opvejer lidt, at du skal betale gebyr og andel. Men de betingelser betyder, at det næsten ikke kan betale sig at sælge billige ting. Det er bedst at sende ting ind, som er meget værd.

Så ulemperne er, at der er gebyrer, og de tager procenter. Du får også en del mails.

Den store fordel er, at det er nemmere end at sælge selv. Du kan sende en hel posefuld afsted, og så skal du kun forholde dig til nogle mails og vente på salg. Du skal ikke selv oprette annoncer, reklamere, svare på spørgsmål fra potentielle købere og sende varerne.

Har du også prøvet Sellpy? Enten som sælger eller som køber. Fortæl om dine erfaringer i kommentarfeltet!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Vent venligst...