Muffins af rester

*Reklame*

Jeg prøver at undgå madspild. Når der er en rest tilbage af et eller andet, så tænker jeg på, hvordan jeg kan bruge den. Vi får tit aftensmad, som er en sammenblanding af alt muligt forskelligt, fordi der er nogle rester, der skal bruges.

Det er godt for miljøet, når vi udnytter al den mad, vi køber. Hver gang vi smider noget ud, er det spild. Maden er blevet produceret og transporteret – og vi har betalt for det – og så ryger det bare i skraldespanden. Det er et ærgerligt spild.

Masser af yoghurt

Udover at bruge alt, køber jeg også nogle gange mad gennem Too Good To Go. Jeg sparer nogle penge på det, og jeg gør noget godt for miljøet. Det kræver lidt planlægning. Bl.a. fordi poserne i mit område altid hurtigt bliver revet væk. Så jeg skal være ude i god tid. Det kræver også, at jeg er klar til at lave noget med det, jeg får i posen.

Jeg har prøvet forskellige butikker og poser med forskelligt indhold igennem Too Good To Go. Jeg har som regel været meget tilfreds. Men nogle gange har der været meget af én ting. Det er smart, når det er noget, der kan fryses ned. Så ryger det bare i fryseren, så vi kan spise det senere. Men jeg vil også gerne nogle gange bruge varerne på andre måder.

youghurt restvare stop madspild

I min sidste pose fik jeg en del yoghurt. Det var mere, end vi ville kunne nå at spise, som man normalt spiser yoghurt. Så jeg tænkte lidt over, hvad jeg mon kunne bruge det til. Jeg kan godt lide at bage kager, så jeg prøvede at google mig frem til en kageopskrift med youghurt. Jeg fandt de her muffins. Jeg bagte en portion og fik brugt noget af youghurten.

Leg med maden

Jeg kan godt lide at lege lidt i køkkenet. Her mener jeg, at jeg ikke altid følger en opskrift slavisk. Det gjorde jeg heller ikke, da jeg lavede de her muffins. Jeg ville jo gerne putte youghurt i, men ellers tog jeg mig lidt friheder. Jeg tilføjede et æg i et forsøg på at gøre dem lidt mere luftige.

Jeg havde en rest ruby chokoladeknapper stående fra et tidligere madprojekt. Der var ikke præcis den rigtige mængde, men det blev dem, jeg brugte som chokolade. Det passede også ret godt sammen med, at det var jordbæryoughurt.

Du kan også lege lidt i dit køkken. Hvis du har en rest af noget, så overvej, hvilken slags ret du kan bruge den i. Noget vil egne sig godt til aftensmaden, andet er bedre til kager. Men når du bruger resterne, så bliver de ikke smidt ud. Du får i stedet noget frisk, lækker mad, du kan hygge dig med.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Vent venligst...